Søvnapnø: Hvad er det, og hvad kan der gøres?

Hvis du oplever at være meget træt i løbet af dagen, kan der være mange årsager dertil. Nogle gange er der meget naturlige forklaringer: børnene vækker en, man bliver vækket af partnerens snorken, man skal tisse ofte, eller man har simpelthen ikke fået den mængde søvn, der var behov for. Det er ikke et problem at være i søvnunderskud i korte perioder, men begynder det at nærme sig flere måneder med søvnunderskud, kan der komme problemer med f.eks. koncentrationsbesvær og forværret immunforsvar. På længere sigt kan søvnmangel blive meget farligt, da folk med kronisk søvnløshed har en højere risiko for at på højt blodtryk, sukkersyge og psykoser. Folk med søvnproblemer har også grundet manglende koncentrationsbesvær, ringere hukommelse og dårligere koordineringsevner en stor risiko for f.eks. at ende i trafikulykker. Søvnunderskud er altså ikke noget, der skal tages let. En anden årsag til at være træt i løbet af dagen kan være søvnapnø.

Hvad er søvnapnø?

Søvnapnø kan for udefrakommende se rigtig voldsomt ud: den sovende kan pludseligt ikke længere trække vejret og ligger bogstaveligt talt og kæmper for at få luft – men den sovende vågner ikke. Efter alt i mellem 10 sekunder til 1 minut efter kan den sovende igen trække vejret normalt. Den sovende vågner måske kun et fåtal af de gange, hvor det sker, men det er ikke sikkert, vedkommende for alvor er bevidst om, hvad der er sket. Det er som regel den søvnapnø-ramtes partner, der reagerer, fordi denne vågner af larmen og bevægelserne fra søvnapnø-anfaldet. Søvnapnø kan være meget alvorligt. Hvis det ikke bliver opdaget, risikerer man at gå flere år med søvnproblemer uden at vide hvorfor. Vedkommende kan nemlig sagtens sove i måske 8 timer eller mere, men uden at få en rolig søvn, som ellers er nødvendig for at restituere kroppen og dermed få følelsen af at være veludhvilet. I stedet har den søvnapnø-ramte en søvn, der er meget urolig, og hvor kroppen ofte spændes helt igennem, fordi vedkommende jo kæmper for vejret. Udover de problemer, det medfører i forhold til trætheden, er der også de fysiske følger af søvnapnø.

Hvad sker der under et anfald af søvnapnø?

Udefra ser vi at den søvnapnø-ramte typisk vil snorke en del. Den sovende vil enten ikke trække vejret lige så meget, som han/hun burde, eller også vil det ske som små anfald, hvor den sovende stopper med at trække vejret. Disse pauser uden vejrtrækning kan vare alt mellem få sekunder og helt op til 1 minut. Hvis vedkommende har nedsat vejrtrækning, kaldes det hypopnø. Hvis vedkommende har pauser i sin vejrtrækning, kaldes det søvnapnø. Folk kan godt lide af begge dele, idet man i perioder kan have nedsat vejrtrækning forstyrret af pauser med anfald af søvnapnø, hvor vedkommende ikke trækker vejret overhovedet.

Der skelnes mellem to forskellige former for søvnapnø: central søvnapnøsyndrom (CSAS) og obstruktiv søvnapnø (OSAS). Begge dele forårsager pauser i vejrtrækningen. Forskellen ligger i årsagen til disse pauser. Med CSAS sker pauserne på grund af manglende signaler fra hjernen. CSAS ses oftest hos folk, der har haft et slagtilfælde, der har forårsaget skader i hjernen eller hos ældre, hvor kroppen begynder at svigte lidt. Obstruktiv søvnapnø sker ikke på grund af manglende signaler, men opstår af en mere fysisk årsag. Det sker nemlig, hvis man er meget smal i næse og/eller svælg. Når vi sover, sker der nemlig en række ting.

Når folk uden søvnapnø sover, slapper de af i hele kroppen. Det betyder, at der også bliver slappet af i luftvejene (munden, næsen og svælget). Det betyder, at det er lidt sværere at trække vejret, fordi pladsen så at sige bliver mindre. For de fleste er det ikke noget problem, og det værste, der kan ske, er, at man begynder at snorke lidt. For folk, der i forvejen er fysisk meget smalle i næse, mund og svælg, hvor luften skal komme igennem, kan det blive et stort problem, som kan medføre søvnapnø. Hos søvnapnø-ramte slapper kroppen nemlig stadig af, men denne afslapning gør, at der ikke er nok plads til at luften kan komme igennem. Svælgets vægge bliver nemlig suget mod hinanden, fordi kroppen kompenserer for ”vejrtrækningsbesværet,” som der opstår hos alle, når de sover. Forskellen er nemlig bare, at hos folk uden søvnapnø, bliver svælgets vægge ikke presset mod hinanden trods de ”hårde” vejrtrækninger. Men hos folk med smalt svælg, sidder væggene jo i forvejen tæt på hinanden, og de lukkes altså, når kroppen trækker vejret under søvnen. Dette slider på svælget i længden. Derfor vækker hjernen kroppen efter en af disse pauser, så vejrtrækningen igen kan komme igennem. Problemet er, at det kun er kroppen, der vågner, så personen kan ikke huske de mange opvågninger, vedkommende egentligt har haft i løbet af natten.

Hvis du har en formodning om, at du eller din partner lider af søvnapnø, anbefaler vi, at du/I kontakter lægen hurtigst muligt, så du/vedkommende kan få de rette hjælpemidler.

Hvad er søvnapnø?
4 (80%) 4 votes