Dyner

En guide til den rette dyne for dig

En dyne er essentiel for en god nats søvn. Dog er det ikke alle modeller, der sikrer netop dig en komfortabel nat. Her får du en guide til, hvilken dyne du bør købe, for at få dækket dine behov.

Hvilken type dyne bør jeg vælge?

Der findes typisk to former for fyld, man kan have i sine dyner. Her er der enten tale om naturfyld eller fiberfyld. Naturfyld er hovedsageligt fyld som dun, men kan også være andre naturmaterialer, som eksempelvis bomuldsfyld eller silke.

Fiberfyld er fremstillet af små polyesterfibre, og er lavet med henblik på at minde om naturfyld.

Er du typen, der let kommer til at fryse i nattetimerne, er det anbefalelsesværdigt at købe en dyne med naturfyld, da disse modeller har bedst isoleringsevne. Ligeledes er dyner i naturfyld også ofte både lette og luftige, så de er behagelige at ligge i.

Dyner i fiberfyld har nemmere ved at transportere fugt væk fra din krop, men er til gengæld også tungere end dyner i naturfyld. Til gengæld er disse modeller ofte en del billigere, end modellerne med naturfyld.

For at sikre dig den bedste og sundeste nattesøvn, kan det være relevant for dig at teste, både hvilken dyne der passer bedst til dig, og ligeledes hvilken type af topmadras du bør have til din seng, da det varierer en hel del fra person til person, og vi alle har forskellige søvnbehov.

Hvornår bør man udskifte sin dyne?

Din dyne kan som udgangspunkt holde i mange år, hvis du køber en variant i ordentlig kvalitet. Så længe dynen holder sig luftig og ikke lugter, er der ingen grund til udskiftning.

Dog kan mange dyner efter flere års brug blive flade og mindre luftige. Dette gælder især for dyner med fiberfyld, da fyldet kan samle sig i masser, som dynen bliver slidt.

Er dette tilfældet, kan det stærkt anbefales at købe en ny dyne, så du igen får den lette og luftige fornemmelse af at have en dyne på. Generelt er det anbefalelsesværdigt at gå efter de lidt dyrere dyner, der ofte er i høj kvalitet. Således er der større chance for, den holder mange år frem.

Hvad koster en dyne?

Dyneprisen afhænger af alt fra mærke og fyld, til størrelse af dynen. Dyner kan koste fra alt mellem 100 kr. til flere tusinde kroner.

Overordnet er de med naturfyld dyrere end dem med fiberfyld. Dette skyldes først og fremmest, at naturfyldet er dyrere materialer, men ligeledes at disse varianter holder sig luftige i en længere periode.

Det kan sagtens anbefales at købe de helt billige dyner, hvis du har brug for ekstradyner til gæsteværelset eller til at have liggende i sommerhuset. Dog anbefales det, at du til hverdag går efter en dyne i høj kvalitet, der giver dig den optimale og bedste nattesøvn, til trods for, disse kan være dyrere i prisen.

Bør vi købe dobbeltdyner eller enkeltmandsdyner?

Hvis du og din partner har fundet den helt rette dobbeltseng, er der heller ikke noget at sige til, I gerne vil have den rette dyne. Mange par vælger at købe en dobbeltdyne frem for to enkeltmands. Dette er både hyggeligt, og kan give ekstra varme til de kolde nætter.

Fordelene ved dobbeltdynen er, at man ikke ender med at snuppe partnerens lille enkeltmandsdyne i løbet af natten, men at der er nok dyne til begge, næsten lige meget hvor meget man hiver og vender sig.

Dobbeltdyner fås som regel i standardmålene 200×200 cm, som bør være behageligt for de fleste. Dog fås dobbeltdyner også med ekstra 20 cm i længden, altså 200×220 cm. Dette er relevant for dig, der har lidt ekstra længde, og dermed har behov for en længere dyne, for ikke at fødderne skal stikke ud i fodenden i løbet af natten.

Kan jeg købe en allergivenlig dyne?

Rigtig mange mennesker døjer med allergi over for husstøvmider, og disse er mange dyner desværre gode til at opfange.

Heldigvis kan du købe allergivenlige dyner, der er overfladebehandlet, således at husstøvmiderne ikke umiddelbart trænger ind i din dyne og formerer sig.

Har du en allergivenlig dyne, slipper du for, altid at vaske eller banke din dyne, for at mindske allergien.