Vi guider dig til en bedre nattesøvn
Her på siden finder du information og gode råd til, hvordan du vælger den helt rigtige seng. Du vil blive guidet i alt fra valg af seng og materialer, til hvordan du finder frem til den mest miljøvenlige, allergivenlige eller ergonomiske seng. Hvad der er den rigtige seng for dig, handler nemlig både om din krop, dit budget og dine præferencer. Én seng er med andre ord ikke den rigtige eller bedste seng for alle. Derfor kræver det, at man véd, hvad man har at gøre med pengemæssigt, og hvilke størrelser og materialer der passer til ens soveværelse, kropsform og vægt.
Hvorfor er det vigtigt at sove godt?
Lider du af søvnproblemer, så går det ud over dit helbred – både det fysiske og det psykiske. Den forkerte hårdhed i din madras kan give dig smerter i nakke, ryg, lænd, hofter og/eller skuldre, idet du kommer til at ligge forkert. Både en for kort og en forstyrret søvn, hvor du vågner flere gange om natte, er skadelig for velvære. Sover du for lidt, øges risikoen for depression, diabetes, fedme og hjerteproblemer. Én af grundene til, at det kan gå ud over din vægt, er, at du er mere sulten, når du ikke har sovet godt.
Dit immunforsvar bliver også nedsat, hvis ikke du sover nok, hvilket gør, at du har større risiko for at blive mere syg. Er din søvn forstyrret, har du svært ved at opnå den helt dybe søvn. Den dybe søvn er vigtig for vores psykiske restitution, hvorfor din koncentrationsevne og hukommelse bliver nedsat. Vi hører ofte om alkohol, rygning, kost og motions betydning for vores helbred. Hvorfor ingen har sat fokus på søvn, er ikke til at sige. Måske er det fordi, det er mere spændende at se programmer, hvor folk skal lære at lave sund mad eller gå til sport, end ligge og sove. Hvorom alt er: Du skal endelig ikke betvivle, at din søvn har enorm betydning for dit helbred og velvære.
Hvordan opnår du den gode søvn?
Mange har fået den dårlige vane, at se TV eller at ligge med sin telefon eller tablet i sengen. Grunden til, at det er en dårlig idé at se på en skærm, lige inden sovetid, er, at det kunstige lys påvirker vores hjerne. Den tror simpelthen, at det stadig er dag, fordi der er lys. Vi er, fra naturens side, programmeret til at blive trætte, når det er mørkt, og vågne, når det er lyst. Det er bl.a. også derfor mange oplever, at de er mere trætte om vinteren. Derudover bliver man ikke ret hurtigt søvnig, hvis det man ser, er spændende: Så holder man sig vågen, for at få det hele med. Falder man alligevel i søvn, mens filmen eller serien kører videre, forstyrrer lyset og lyden ens søvn.
Det første råd til at opnå den gode søvn er derfor: Sluk for TV, telefon og tablet når du skal sove! Helst skal lokalet faktisk været helt mørklagt. Hertil skal du sørge for, at du ikke sover i et lokale, som er for varmt. Sveder du om natten, risikerer du nemlig forstyrret søvn og væskemangel. Sidstnævnte gør, at man føler sig ekstra træt om morgenen, og derved også har svært ved at komme op. Vigtigst af alt: Gå ordentlig tid i seng, så du kan få minimum 8 timers søvn.
Din seng skal være stor nok
Selvom ens søvnvaner er vigtige, så er det absolut vigtigste selvfølgelig, at din seng passer til dig. Det første du skal overveje er størrelsen på din seng. Her er der særligt 3 spørgsmål, du skal stille dig selv: Hvor stor en seng har du plads til? Sover du alene eller sammen med en partner? Hvor meget plads har du brug for når du sover? I udgangspunktet er det altid bedst med en stor seng. Er sengen for lille, får man ikke den nødvendige støtte, og man risikerer at ligge så dårligt, at man vågner af det.
En tommelfingerregel siger, at sengen skal være 20 cm længere end en selv. Sover man alene skal sengen være minimum 90 cm bred, og sover man to, skal den være minimum 180 cm bred. En trekvartseng på 120×200 eller 140×200 er god hvis man sover alene. Det går også an, at man en sjælden gang imellem sover to i den (fx hvis man har en ven / veninde på besøg, og ikke gider redde sofaen op). Er man to i sengen hver dag, skal man kun overveje en trekvartseng, hvis der virkelig ikke er plads til større.
Valg af sengemodel
Hvilken seng, du skal vælge, kan godt være svært at finde rundt i – der findes så mange forskellige, i forskellige prisklasser. Her sætter vi fokus på tre typer: Boxmadrasser, kontinentalssenge og elevationssenge. Først og fremmest er der forskel på prisen: Boxmadrasser er den absolut billigste løsning. Herefter kommer kontinentalsenge, og dyrest er selvfølgelig elevationssenge, som udover madrasser også omfatter teknologi, som skal holde i mange år. Kniber det med pengene, er det altså boxmadrasser du skal gå efter. Et generelt råd er nemlig, at det er bedre at købe gode boxmadrasser, end den billigste kontinental- eller elevationsseng. Er de meget billige, risikerer du nemlig, at der er blevet gået på kompromis med kvaliteten af madrasserne.
En kontinentalseng består at en eller to boxmadrasser, en eller to springmadrasser og en topmadras. Derfor er sengen både meget høj, og har en høj grad af komfort og ergonomisk støtte. Det særlige ved en elevationsseng er, at den, ved hjælp af en fjernbetjening eller din smartphone, kan eleveres. Du kan således hæve både hovedgærdet (så du kan komme op og sidde) og fodenden (så du får løftet underbenene og aflastet lænden). En elevationsseng er især en god investering, hvis du har problemer med smerter i nakke, ryg eller lænd.
Valg af madras
Ligegyldigt hvilken type seng du køber, skal du tage stilling til hvilke materialer der er brugt i madrasserne. De typer madrasser, du oftest vil støde på, er boxmadrasser, springmadrasser, almindelige skummadrasser og topmadrasser. Boxmadrasser består af en sengeramme af træ med lameller i bunden. Ovenpå lamellerne er placeret først nogle kraftige fjedre, derefter nogle blødere. Fjedrene er kapslet ind i stof og skum, så de ikke føles igennem betrækket. En springmadras har ingen top og bund, hvorfor den kan vendes – den har altså to slidflader. Skummadrasser kommer i mange forskellige varianter: Kold- og purskum, memory foam og latex. Mange ældre sengestel er lavet til spring- eller skummadrasser.
Madrasser af kold- og purskum er billige, men også ofte af ringe kvalitet. Madrasser af memory foam føles dejligt bløde og er ofte gode rent ergonomisk. Latexmadrasser er utroligt åndbare og miljøvenlige, fordi latex er et naturmateriale. Ligegyldigt hvilket materiale, du vælger, skal du holde øje med kvalitet og hårdhed. Generelt er det sådan, at des mere man vejer, des hårdere madras skal man vælge. Ofte vil det stå anført hvilken vægt madrassen passer til – og står det ikke, bør du hive fat i en ekspedient (hvis det er en fysisk butik) eller kundeservice (hvis det er en online butik).
Hvorfor topmadras?
Først og fremmest sparer du en del penge ved at have en topmadras. Selvom du har lagen på din seng, bliver den øverste madras nemlig slidt af både sved og af, at du ligger på den. Selvom topmadrasser fås i forskellige prisklasser, så er de som regel væsentligt billigere end madrasserne neden under (om så det er spring-, box- eller skummadrasser). En billig skummadras af kold- eller purskum beskytter lige så godt som en dyr én af memory foam eller latex. Til gengæld er en billig topmadras sjældent særligt god at sove på, hvilket du hurtigt vil mærke. Fordi topmadrassen er den madras, du ligger direkte på, er det altså en dårlig idé at sparre på dén.
Ligesom med madrasserne under, så skal du vælge topmadras alt efter hvor meget du vejer. Dette skyldes, at madrassens hårdhed har betydning for hvor langt ned i madrassen du synker. Synker du for meget eller for lidt, kommer din rygsøjle nemlig til at ligge skævt – og gør den det, risikerer du smerter. Memory foam er den type topmadras, som ofte anbefales, såfremt man har problemer med smerte i ryggen. Dette skyldes, at memory foams kemiske sammensætning gør, at kroppen synker præcis derned, hvor rygsøjlen ligger lige. Har du problemer med varme og sved, når du sover, så er en topmadras af latex en rigtigt god idé. Det er den naturlige struktur, som latex har, der gør materialet ekstra åndbart og ventilerende. Latex er lidt fastere end memory foam, men er generelt også god rent ergonomisk.
Puder er for dit hoved, hvad sengen er for din krop
Som beskrevet ovenfor, er det vigtigt, at rygsøjlen ligger lige, når man sover. Heraf følger, ganske logisk, at puden også skal passe til din krop og den måde du sover på. Sover du på ryggen eller maven, skal din pude være lav – er den for høj, kommer du til at ligge og bukke i nakken. Sover du på siden har du brug for en relativt høj pude, idet din skulder gør, at dit hoved kommer ret højt op. Ligesom med madrasser, kan hovedpuder også fås i forskellige former for skum (bl.a. memory foam og latex). Hertil fås de også med fiberfyld og dun. Mange anbefaler en skumpude af høj kvalitet, som giver god støtte natten igennem. Er du glad for selv at kunne forme din pude, eller skifter du sovestilling mange gange i løbet af natten, kan en pude af dun dog være helt udmærket. Men får du ondt i nakke, hoved eller ryg, så overvej om ikke du skal prøve en trykfølsom pude af memory foam.
Den allergivenlige seng
Lider du eller andre i din husstand af husstøvmideallergi, er det vigtigt, at du har dette med i dine overvejelser ift. at købe seng. At det er nok at lufte eller fryse sengetøj, er nemlig en gammel skrøne. Topmadrassens betræk og/eller rullemadrassen skal kunne vaskes ved 60°, da husstøvmider kan overleve lavere temperaturer. Vask gerne disse minimum en gang i kvartalet. Den samme vaskeregel gælder i øvrigt for dyne og pude, mens sengetøj skal vaskes ved 60° hver anden uge.
Derudover er det en god idé at minimere mængden af ting, der kan samle støv (i soveværelset såvel som husets andre rum). Det betyder, at væg-til-vægtæpper er en dårlig idé – køb i stedet kludetæpper, som kan vaskes ved 60°. Lad være med at have for mange pyntepuder og tæpper liggende i møblerne. Sørg for, at så mange møbler som muligt står frit, så du kan støvsuge under dem. Især er det vigtigt, at du ikke har alt muligt liggende under din seng, da disse kan samle både støv og fugt fra sengen, og dermed skabe gode betingelser for husstøvmiderne. Sidst men ikke mindst skal du lufte godt ud minimum en gang om dagen.