Sovesofa

Sovesofaer er en praktisk og billig løsning til dig, der gerne vil spare plads derhjemme. Men de fås efterhånden i så mange varianter, at du kan indrette hjemmet med en lille sovesofa, der giver værelset det udtryk, du måske har savnet. Ikke nok med at du sparer plads, så er det også et møbel, der falder perfekt ind i hjemmets rammer. En god sovesofa kommer ikke af sig selv. Du skal nemlig finde den, der passer lige til dine behov. Her kan du læse alt, hvad der er værd at vide om sovesofaer.  

Hvad er en sovesofa? 

En sovesofa er en sofa, du kan sove på. Kort og godt. Det er en simpel, billig og praktisk løsning, hvis du har lyst til at indrette sit hjem med en sofa, men samtidig har brug for at udnytte pladsen til at sove på – enten til dig selv eller dine gæster.  

Med en sovesofa har du en sofa om dagen og en seng om natten. Der findes forskellige slags, men den traditionelle sovesofa fungerer på den måde, at du folder eller trækker den ud til, når du skal sove, og derefter reder du den som en helt almindelig seng. Der sidder en fjeder i sofaen, som gør det let og enkelt at håndtere, og når du vil have sofaen tilbage igen, så folder du den blot tilbage igen.  

Du kan altså lynhurtigt skifte mellem en helt almindelig og behagelig sofa til at sidde i, og så en seng som du kan sove på. Den er derfor helt ideel til studieværelset eller til dine gæster. De fås efterhånden i rigtig mange udgaver, som du kan indrette dit hjem i eksempelvis en futon sovesofa, sovesofaer med magasin eller med chaiselong. Så hvis du er til mere eksklusive sofamodeller, så findes der også en sovesofa, der passer til dig. 

Hvorfor skal du købe en sovesofa?  

Du undrer dig sikkert. Hvad i alverden skal du med en sovesofa derhjemme? Du har jo allerede både en seng og en sofa. Men en sovesofa kan være en god løsning for dig, hvis du gerne vil spare plads og måske endda penge ved med en to-i-én løsning 

Som nævnt er fordelene ved en sovesofa mange, men her giver vi dig lige nogle stykker, du kan tænke over: 

  • Du sparer plads 

Med en sovesofa sparer du først og fremmest pladsen som både en sofa og en seng vil fylde. Du vil let kunne skifte fra sofa til seng og tilbage igen uden besvær. Og det er ideelt til både studiebolig og gæsteværelse. Hvis du vil leve mere minimalistisk og hverken har brug for så meget plads eller ting i dit liv, så er sovesofaen også lige noget for dig. 

  • Du sparer penge 

Udover pladsen er der selvfølgelig også penge at spare. De to går ofte hånd i hånd, sparer du plads, sparer du også penge. Her bliver det alligevel ekstra tydeligt, særligt hvis du er studerende, da du i stedet for at investere i både seng og sofa kun behøver at købe en billig sovesofa i stedet for. Det er penge, der kan gå til noget lidt sjovere i stedet for.  

  • Et stilfuldt valg 

Sovesofaer er ikke lige så uldne og slidte, som de måske var i gamle dage. I dag kan du få sovesofaer i mange forskellige slags, så du kan indrette dit hjem. Futoner og chaiselonger fås også som sovesofaer, og der er derfor et langt bredere udvalg, end der tidligere har været.   

Hvilken type sovesofa skal jeg vælge?  

Som sagt kan der være rigtig mange grunde til, at du skal vælge en sovesofa til dit hjem. Nu skal du bare finde den sovesofa, der passer til dig og dit hjem. Her får du en lille smagsprøve på de muligheder, du har, som kommende sovesofaejer.   

Futon sovesofa 

En futon sovesofa fungerer lidt på samme måde som en dobbeltmadras, der er bukket på midten. Når det er en sofa, fungerer den ene halvdel som ryglæn. Med et enkelt træk kan du slå ryglænet ned, så det bliver en dobbeltmadras. Det er et enkelt design, der er rigtig populært valg til gæsteværelset på grund af dets funktionalitet og brugervenlighed. Og så eden stilfuld og charmerende oveni, så den er virkelig svær at modstå.  

Sovesofa med chaiselong 

Du kan også vælge en billig sovesofa med chaiselong. Den fungerer som en helt optimal familiesofa med plads til alle fra store til små. Som sofa er den perfekt til at brede sig ud på efter en lang dag på arbejdet, og som seng er den stor med plads til flere. Den er enkel at slå ud, og under sig har den et magasin, hvor du blandt andet kan opbevare rene lagner og sengetøj, til når du får gæster på besøg. Denne model er lige så ideel til studerende som til din stue derhjemme.  

Sovesofa med magasin 

Sovesofaer med magasin er et hit særligt hos studerende, der har behov for al den plads, de kan få. I magasinet under sengen er der nemlig plads ikke bare til dyner og sengetøj, men også studierelevante ting som bøger, noter, forlængerledninger og så videre. Derfor er det et oplagt valg til en bolig, der i forvejen ikke emmer af plads.    

Den rette sovesofa køber ikke sig selv. Men du kan være sikker på, at finder du først en sovesofa til dine behov, så er det ikke en, du skiller dig af med så let igen.  

Inden du køber en sovesofa 

Det kan være en rigtig god idé at investere i en topmadras, når du finder den rette sovesofa til dig. De fleste sovesofaer går an uden, men særligt hvis du eller dine nærmeste sover lidt dårligt om natten på grund af dårlig ryg eller andet, så skal man være varsom med en sovesofa.  

I forhold til en almindelig sofa er en sovesofa meget mere behagelig og sovevenlig. En topmadras vil alligevel kunne hjælpe dig, hvis du lider af rygsmerter eller svage led og dermed har behov for et lidt blødere underlag at ligge på.  

Der er altså flere grunde til, at du skal købe en sovesofa. Køb sovesofa, hvis du:  

1) Er studerende med meget lidt plads i studieboligen.  

2) Mangler en seng til gæsteværelset, men gerne vil bruge værelset mere alsidig om dagen. 

3) Savner en seng til børneværelset, som også kan bruges, når børnene får venner på besøg. 

4) Ønsker at leve et mere minimalistisk liv uden at kræve for meget plads eller for mange ting.    

Udover plads og penge er der altså flere praktiske og måske livsstilsmæssige behov, der kan være årsag til, at man skal investere i en sovesofa. Det betyder også, at uanset om du er single eller har familie, bor småt eller stort, så kan du altid finde plads og grund til at investere i en sovesofa.